Tilbage til forsiden Læs mere om Eva Rosenkrantz Thunbo Læs mere om diæt- og kostvejledning Læs mere om hvorfor Læs mere om kontakt Eva Rosenkrantz Thunbo Læs mere om links


Mad er en væsentlig og nødvendig del af alle menneskers hverdag, men hvad vi hver især vurderer som vigtigt eller sundt er individuelt og bunder i vaner og vores kultur.

Ved omlægning af dine spisevaner er det vigtigt at de nye vaner tilpasses dine ønsker, men samtidig også opfylder kravene til en sund og varieret kost. Sagt på en anden måde skal din mad indeholde den energi og de næringsstoffer, der er nødvendige for bl.a. at vedligeholde kroppens celler og væv, forebygge vitamin- og mineralmangel og sikre kroppen en sund og velfungerende fordøjelse.

At ændre på sine vaner for at opnå en sundere livsstil er ikke en kur eller diæt. Det er derimod en længerevarende livsstilsændring, som kræver at der sættes små realistiske mål. At ændre en vane tager ca. en måned og det er derfor vigtigt kun at ændre en eller to vaner af gangen for at opnå størst mulig succes med sine livsstilsændringer. Man kan sige, at jo længere tid ændringen af en vane tager, jo større er chancen for at opnå succes og ikke falde tilbage i den gamle uønskede vane igen.

Som klinisk diætist bygger min viden på videnskabelige undersøgelser og resultater og jeg lægger stor vægt på, at den vejledning jeg kan tilbyde altid tager udgangspunkt i dig og din situation. Det skal være spændende og lærerigt at stræbe efter en sundere livsstil og i mine øjne er det en myte at sund mad er trist og kedelig.

Sund med Eva Rosenkrantz Thunbo // Autoriseret klinisk diætist // KIMJOHANNESEN.DK